Mountainbiking i Trysil – den ultimative guide

01.02.2022

Hvis du tror, at mountainbiking ikke er noget for dig eller din familie, bør I tage en tur til Trysil. Her finder I mere end 50 kilometer skønne mountainbikespor i skoven og på fjeldet, som er klassificeret på samme måde som skibakkerne: fra grøn til sort. Se vores ultimative guide til mountainbiking i Trysil.

Siden 2014 har Trysil fokuseret på at skabe en helårsdestination. Vi ønsker, at de gæster, der besøger os om vinteren, skal finde lige så meget glæde i Trysil om sommeren. Og hvis der er én ting, vi ved fra vinteren, så er det, at hvis børnene har det godt, har forældrene det også godt. Derfor har vi udviklet en destination, som er unik i Skandinavien, med anlagte og planlagte mountainbikespor og -parker.

Cykelsæsonen i Trysil begynder i midten af maj. De liftbaserede spor åbner 16. juni.

De første spor på din vej

I Trysil er cykelparkerne det første, der møder dig. De er det perfekte sted at starte, inden man begiver sig ud i sporsystemet.

Tip 1: I Trysil kan man stort set cykle på alle slags cykler, og hvis du ikke vil tage din egen med, kan du naturligvis leje en i Trysil.

GT Bike Park

Her finder du et stort, asfalteret pumptrack, fire hopbaner i niveauerne grøn til sort, to grønne spor til de allermindste (Sneaky Snake og Lucky Ducky), bænke til at slappe af på, mens børnene slår sig løs, og muligheder for at grille. Lige ved siden af ligger GT Pro Park med Norges største pumptrack, hopbaner, drop og Twin Peaks, som er et parallelslalomspor, hvor man kan køre om kap side om side på to identiske bakker. Hvem kommer først?

Gullia

Ved GT Bike Parks pumptrack ligger indgangen til Gullia, som er det største cykelområde i Trysil med et netværk af MTB-spor. I dette skovområde er der ikke liftbaseret cykling. På de enkleste stier kan selv de mindste børn færdes på nærmest hvilken som helst type cykel. Samtidig finder MTB-entusiasterne udfordringer, som giver dem mulighed for at lege i timevis. Sporene i Gullia er klassificeret fra grøn til sort. Her finder du mere end 30 kilometer rendyrket cykelsjov.

Tip 2: Vil du lære noget nyt eller blive endnu bedre til mountainbiking? I Trysil kan du leje en cykelinstruktør hos Trysilguiderne.

Højfjeldscykling og liftbaseret cykling

 Magic Moose

Du kan tage cykelliften op til den utroligt populære Magic Moose. Det er et 7 km langt anlagt spor, der går fra toppen af liften Fjellekspressen og helt ned til bunden af liften. Sporet er i kategorien blå. Vi anbefaler, at du starter i Gullia, og hvis du synes, at du har styr på Sweet Dreams, er du klar til Magic Moose og dens 120 berms (bløde sving).

Midt på Magic Moose finder du en afstikker, som hedder Rolling Stones og er i kategorien rød. Dette spor er mere teknisk og har hop og drop.

I juli 2022 får Trysil hele to nye liftbaserede MTB-spor: et blåt spor på 5,1 km og et rødt spor på 3,5 km.

Fjellrunden og Fjellflyten

Fjellrunden er en anlagt perle. Den kan bruges af alle og giver en vaskeægte fjeld-feeling. Fjellrunden er en gruset cykel- og vandrerute på 13 km, der går hele Trysilfjeldet rundt. To gode startpunkter er Skihytta og Trysil Høyfjellssenter. På højfjeldet finder du starten af Fjellflyten, som er en miniversion af Magic Moose på 1,7 kilometer. Via flowsporet kommer du ned til højfjeldscentret, hvor du kan spise frokost. Her finder du også Fageråsen Bike Park med hop og bakker i flere forskellige sværhedsgrader: grøn, blå og rød.

Tip 3: Lej en el-cykel, og kør en runde på fjeldet. Først suser du op til starten af Fjellrunden – det klarer du på nul komma fem. Nyd det smukke landskab i et behageligt, afslappende tempo, og drøn så ned ad Fjellflyten, tilbage på Fjellrunden, ned ad Magic Moose og tilbage til udlejningsstedet.

Naturliga MTB-spor

Trysil er mest kendt for vores anlagte og planlagte MTB-spor. Men hvis du vil have endnu flere udfordringer og være lidt mere for dig selv, kan vi friste med 100 km singletracks. Højfjeldscykling får du nemmest adgang til ved at tage liften op. På den anden side af dalen finder du områderne, som de lokale mountainbikers foretrækker: Grimsåsen, Bjønnåsen og Ås. Man skal gå en hel del højdemeter op fra centrum, men det er alle anstrengelserne værd. Her finder du et udvalg af spor i forskellige længder og sværhedsgrader, både masser af flowspor og tekniske "endurotrails".

Derudover er der flere steder i Trysil kommune, hvor du finder gode, naturlige spor. Bittermarka ligger en kort køretur nord for Trysil centrum, og her får du adgang til fantastisk højfjeldscykling.

Sådan finder du vej

Det skal være enkelt at være cyklist i Trysil. Derfor har vi haft fokus på afmærkning af spor og på at udvikle gode kortstationer. Du finder stationer med oversigtskort på alle centrale steder i Trysil.

I appen MTB United får man et glimrende digitalt overblik over alle sporene. Hvis du bare vil cykle og slippe for at tænke på ruten, kan du også tage på guidede ture med Trysilguiderne. De kan vise dig de skjulte perler, som du måske ikke finder på kortet.

Det forventes, at cykelanlægget i Gullia står klar til sæsonen fra midten af maj. Det afhænger dog af, hvor hurtigt sneen smelter, og hvor meget arbejde det kræver at sikre anlægget. Følg os på vores sociale medier for at se, hvornår vi er klar til at åbne: Facebook og Instagram.

>> Se gode tilbud på sykkelvennlig overnatting i Trysil

Flere nyheter

  • 06.05.2022

    Dette sier gjestene om stisyklingen i Trysil

    I Trysil har de bygget en ny sommeraktivitet som har blitt veldig populær. Trysil sier selv at sykkelstiene passer for alle, men hva sier gjestene? Sjekk ut tilbakemeldingene fra sykkelgjester i Trysil.
  • 01.04.2022

    Stietikette for Trysil

    I Trysil er vi stolte av naturen vår og bruker den så ofte vi kan. Vi fryder oss over å få love å dele den meg deg! Enten du går, triller, løper eller sykler vil vi at du skal føle deg velkommen i naturen vår. Vi har laget et knippe vennlige...
  • 18.03.2022

    Jentepappaer på sykkelferie i Trysil

    Brødrene Torstein og Magnus er ivrige stisyklister, og Oslomarka er flittig brukt for fartsfylte turer på sykkelen. Pappaene ville gjerne overføre denne sykkelgleden til jentene sine, og i Trysil ble en gnist for stisykling tent.
  • 16.03.2022

    Trysil Enduro

    Velkommen til Trysil Enduro 17. til 18. september 2022! I år blir Trysil Enduro en del av Norgescupen i Enduro. 
  • 28.02.2022

    Årets store sykkelnyheter

    Sommerens store nyhet i Trysil er en blå og en rød heisbasert sykkelsti. I tillegg økes heiskapasitet. Gjør dere klar for en sommer med mye flyt.
  • 01.02.2022

    Sykkelstier i Trysil - den ultimate guiden

    Hvis du tror at stisykling ikke er noe for deg eller din familie, så bør du ta en tur til Trysil. Her finner dere over 50 kilometer med morsomme sykkelstier i skogen og på fjellet som er gradert på samme måte som i skianlegget – fra grønn til svar...
  • 01.02.2022

    Den ultimata stigcykelguiden i Trysil

    Om du tänker att stigcykling är något för dig och din familj, så borde du resa till Trysil. Här har vi över 50 km med fantastiska stigar i skogen och på fjället som är graderade på samma sätt som i skidanläggningen - från grön till svart. Läs den...
  • 08.07.2021

    Nå åpnes Trysils råeste sykkelsti, B-RAGE

    Lørdag 10. juli 09.00 åpner endelig B-RAGE, Trysils første dobbelsvarte sykkelsti. Stien har hele 20 store hopp, dropp og heftige trelementer, og det vil derfor bli føringer på hvem som kan sykle denne og når den er åpen. 14. august blir det...
  • 07.07.2021

    Norges største pumptrack åpnet i Trysil

    Nå er Trysils største sommernyhet åpnet. Norges største pumptrack er også Trysils største sykkelinvestering denne sommer, og skal trekke enda flere sykkelgjester.
  • 30.04.2020

    Et godt feriealternativ i sommer - masse boltreplass

    Også denne sommeren blir det viktig å holde avstand, men vi skal fortsatt ha det like gøy! Se hvorfor vi mener Trysil er et godt feriealternativ i sommer.
1 2 3 4 5 >

Våre samarbeidspartnere

GT logo

SportLodgen logo

Shimano logo

Sweet logo

Evoc logo

Printing logo

Opsis logo

Trysilguidene logo

Radisson logo

Utmarkslaget

Fageråsen Fritid

Trysil Kommune

Innlandet Fylkeskommune

Destinasjon Trysil

Skistar